Hvornår betales deltagergebyret på kr. 500?
- Deltagergebyret betales i år med det samme, så snart du har tilmeldt dig og fået en kvittering, skal du gå direkte inde og betale før din tilmelding er gyldig. Herefter er du garanteret en plads på VideoMarathon 2008.
Er det først-til-mølle princippet?
- Ja, det kan man godt sige, men vi vil fra vores side sikre så mange pladser på videomarathon som muligt - dog er vores grænse på 250 deltagere - derfor opfordre vi dig til at melde dig med det samme, hvis du vil være sikker på at have en plads.
Kan man klippe hjemme i år?
- Ja, VideoMarathon har kørt med det samme koncept i syv år, hvor deltagerne klipper deres film hos Nordisk Film. I år åbner vi nu også muligheden for, at deltagerne kan klippe deres film hjemme. Det vil sige, at man tilmelder sig på traditionel vis, møder op ved start og bliver registeret d. 22. august.
Efter emnet frigives kl. 12.00, vil deltagere som skal klippe hos Nordisk Film - møde op 24 timer senere med deres optagelser og begynde klipningen - klipper man hjemme bestemmer man selv, hvornår man vil optage og klippe. Den færdige film skal blot afleveres færdig lørdag aften kl. 20.00-21.00 hos Nordisk Film i Valby (se kalender) Filmen afleves enten på DV bånd eller på en DVD som en AVI eller Quicktime fil i fuld opløsning (der accepteres ikke andre formater eller medier). Reglerne er de samme hvad enten man klippe hjemme eller hos Nordisk Film.
Hvordan vælger jeg om jeg vil klippe hjemme eller hos Nordisk Film?
- Valg af klippested sker på tilmeldingsblanketten, her kan du vælge enten at klippe hjemme eller på Nordisk Film.
Kan der til filmen bruges musik man selv har skrevet og medbringer i mp3 form? Eller skal musik, der bruges i filmen, optages "live" med rettigheder selvfølgelig?
- Ja, du er velkommen til at benytte musik, så længde du har rettighederne til det. Vi forbeholder os ret til at tage musikken ud af filmen, hvis der opstår probelmer i forhold til rettigheder. Musikken, som bruges i filmene, skal deltageren have rettighederne til skriftligt. Klipper deltageren på Nordisk Film, skal alt musik være indspillet på optagebåndet
Angående det HI8 bånd, er det muligt selv at medbringe dette?
- I VideoMarathon konkurrencen anvendes kun mini DV-bånd - der kan ikke anvendes andre typer bånd.
Jeg ville gerne trække mig ud af konkurrencen, hvis det var muligt, da jeg bliver nødt til at påtage mig andet arbejde. Jeg håber ikke, at det bliver et problem at finde en anden deltager?
- Du kan sagtens melde dig fra konkurrencen, efter du er blevet udtaget. Vi tilbagebetaler dog ikke tilmeldingsgebyret, med mindre du giver os besked senest 10 dage inden arrangementet.
Jeg har et lille problem, jeg skal klippe hos Nordisk Film og har ikke et DV-OUT stik kun DV, så jeg kan ikke få min færdigredigerede film på et bånd via mit kamera, er der mulighed for at låne et af jeres kameraer til det?
- Ja, vi har ekstra kamera, men det er helt i orden at deltage med et DV-kamera, som ikke har DV-out stikket. Forudsætningen er blot, at man har et DV-kamera - alle disse har indbygget DV-in stikket - resten klarer vi.
Could you please send the English version if it exists. It's just more convenient?
- If you let us know, we can translate all test and information, so you receive it in English.
Nu er jeg altid lidt paranoid omkring tilmeldingen, så jeg vil bare sikre mig, at I har fået min betaling?
- Ved indbetaling får alle en kvittering tilsendt via mail - denne mail er din kvittering, og når den udsendes, betyder det, at vi har modtaget din indbetaling.
Når jeg indbetaler står der, at jeg skal skrive kontrolcifre cvc?
- Det er de fire cifre, som findes på bagsiden af dit betalingskort.
Jeg har et problem vedr. betaling, idet jeg ikke har noget kreditkort. Er det O.K., hvis jeg sender jer en check på beløbet eller komme forbi jeres kontor med det?
- Vi foretrækker, at du laver indbetalingen med et betalingskort - har du ikke selv et, foreslår vi, at du får en ven til at hjælpe dig. I helt specielle tilfælde kan du komme forbi og betale, men da det betyder ekstra administration, foretrækker vi, at du klarer betalingen over nettet.
Jeg ville gerne høre, om det var muligt, at blive placeret på et andet klippehold, end det jeg har fået tildelt, da jeg har en familiefest om søndagen?
- Du kan godt bytte din klippetid, blot du sender os en mail på info@videomarathon.com - så skal vi gøre, hvad vi kan, for at du kan komme på det hold, du ønsker.
Hvordan finder jeg et sted, hvor jeg kan sove?
- Vi formidler adresser på overnatning - se venligt under praktiske forhold.